Den Innovative Virksomhed arbejder med at styrke innovationsgraden i den fynske jern-, metal og mekatronikindustri med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser i en række industribrancher i Syddanmark, der på den ene side udgør en lokal og regional styrkeposition, men som på den anden side er under stærkt pres på globalt niveau og på relativt kort sigt kan stå over for en risiko for massive afskedigelser.
Projekt "Den Innovative Virksomhed" er et innovations- og kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde mellem Tønder, Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens og Odense kommuner.
Projektet har fokus på kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere samt netværk for de deltagende virksomheder, hvor der tilbydes aktiviteter, som skal iværksætte proces- eller produktinnovation. Det kan være eksport til nye markeder eller tilpasning og udvikling af nye produkter og services.
Hvis du vil vide mere, så besøg www.innovirk.dk, hvor du også kan se omtaler, kommende netværksaktiviteter og tilbud til vores virksomheder.
Du er også velkommen til at kontakte projektleder Mads Wojtynka i højre side og høre mere om, hvad vi kan
tilbyde til DIN virksomhed!

