Idéen bag Eventyret Fyn

Dyk ned i de fem slag og 4 tårne. Alle de strategier og taktikker, som vi både hver for sig og samlet skal iværksætte for at vinde markedsandele.

Moderne Magi

Vores eventyr er ikke nostalgisk, romantisk eller tilbageskuende. Det er moderne og magisk og appellerer til alle med hang til gode historier.

Eventyrets stil og tone

Vi skal finde et fortællerunivers med en bestemt stil og tone. For mange rimer eventyr på gammeldags, romantisk og måske også støvet. For os klinger ordet helt anderledes moderne og magisk. 

Der kan skabes fire mulige rum for vores stil og tone. Vi har spændt to akser ud. Den ene mellem modernitet og romantik. Den anden mellem realisme og magi. Traditionel turistmarkedsføring ligger ofte i feltet realistisk romantik. Her har vi rosenstok-idyllen. Der har vi været. Det vil vi væk fra. Disney opererer i feltet romantisk magi. En række turistorganisationer tager stor hensyn til business-delen i deres brandplatform og ender i en moderne realisme (som så til gengæld ikke har den store appel til turistmålgruppen).

Vi har placeret vores stil og tone i rummet; Moderne Magi. Formsproget er moderne. Løftet magisk: Tag del i Eventyret Fyn. Gør det, og vi vil bevæge dig. Du vil se på verden med lidt andre øjne, når vi lykkes. Vi giver dig noget med hjem, som du vil fortælle om og vil længes tilbage til.

Kampen om gæsternes tid og opmærksomhed har aldrig været mere krævende, end vi oplever lige nu. Den bliver helt sikkert kun værre i den kommende tid. 

Hent Brand- og Designguide her (pdf)

Destination Fyn