Den fynske Kina-Klynge

En række fynske fødevarevirksomheder er gået sammen om at bearbejde det kinesiske marked. Klyngen skal blandt andet gøre brug af hinandens kompetencer, erfaringer og kontakter til at lette indgangen til markedet.

Kina har fået øjnene op for danske kvalitetsfødevarer, og flere og flere fynske virksomheder har allerede produkter på det kinesiske marked eller påtænker det. Derfor har vi hos Food Fyn blandt andet etableret en fynsk Kina-klynge, som er et professionelt netværk for fynske fødevareproducenter med interesse for eksport til Kina. Netværket skal gøre vejen til Kina nemmere gennem vidensdeling og fælles tiltag, der potentielt også kan sænke eksportomkostningerne. 

Kina-klyngen blev officielt indviet 30. september til det første netværksmøde. Klyngens aktiviteter bliver sat i forbindelse med badminton-turneringen Yonex Denmark Open 2016 i oktober, som har stor bevågenhed i Kina. Her arrangerer Food Fyn i samarbejde med Sport Event Fyn blandt andet en Foodtour rundt på Fyn til virksomheder, som gerne vil eksportere til Kina. Med på Foodtouren inviteres kinesiske erhvervsfolk, investorer og importører.

Er du interesseret i at høre mere om Kina-klyngen og hvad vi ellers kan tilbyde af hjælp og sparring vedrørende eksport til det kinesiske marked, kan du kontakte forretningschef Mads Asbild på tlf.: 51 46 45 69 eller mail mkasb[at]udviklingfyn[dot]dk

Læs mere om samme emne