NBA 3X i Odense får deltagelse af årets rookie fra verdens bedste basketball-liga

Fredag 19. maj 2017
Når NBA 3X afholdes i Odense den 10.-11. juni deltager en af de mest lysende unge basketstjerner i verden, når 2016 NBA Rookie of the Year, Karl-Antony Towns kommer til byen. Karl-Antony Towns spiller til daglig for Minnesota Timberwolwes. Sacramento Kings assistent-coach Bryan Gates bliver også en del af NBA 3X og deltager i en basketball-camp for danske ungdoms basketballspillere.

NBA 3X Odense kombinerer Danmarks største streetbasket turnering med basketballaktiviteter for fans i alle aldre over 2 dage. Her vil Karl-Antony Towns i forskellige sammenhænge give prøver på sin kunnen med en basketball.

Karl-Antony Towns blev i april den yngste spiller nogensinde i NBA til at score 2.000 point og 1.000 rebounds i én sæson og kun den 15. spiller i NBAs historie til at nå den grænse.

Med knap 210.000 følgere på Facebook er det også en særdeles populær 21-årig mand, der kommer til Odense.

National Basketball Association (NBA), Sport Event Denmark, Sport Event Fyn og Odense Kommune er derfor også stolte over igen at kunne præsentere en af sportens store stjerner på asfalten på havnepladsen og i Vollsmose.

-Jeg er glad for, at NBA 3X kommer tilbage til Odense i samarbejde med Sport Event Denmark og Sport Event Fyn, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. -I år bliver det endnu større, så jeg har store forventninger til arrangementet og ser frem til, at Odense igen kommer til at opleve den specielle atmosfære af show og sportslige præstationer i topklasse.

NBA 3X turneringen er en 3x3 turnering med deltagelse af mere end 100 hold, hvilket gør den til den største street basketball-turnering i Skandinavien. Turneringen, der afvikles den 10.-11. juni på Havnepladsen i Odense, vil have hold af tre til fire spillere, i rækker for både børn, unge og voksne. Derudover indeholder turneringen også en international eliterække med særligt inviterede hold fra hele verden. Det vindende hold fra den internationale turnering vil automatisk kvalificere sig til det Internationale Basketballforbunds ​​3X3 World Tour Master i Prag, Tjekkiet.

-Vi er glade for at NBA 3X kommer til Danmark for tredje gang i sommer, siger NBA EMEA Senior Vice President og administrerende direktør, Benjamin Morel. -Med støtte fra Odense Kommune og deres partnere, vil interesserede igen kunne få en autentisk NBA-oplevelse samt få en chance for at møde en af ​​ligaens førende unge spillere.

Den store basketballweekend starter fredag ​​den 9. juni, hvor organisationen GAME er vært for flere forskellige gadesportsaktiviteter på Vollsmose Torv.

Lørdag og søndag den 10.-11. juni er der rig mulighed for at opleve alt det bedste som basketsporten kan levere med konkurrencer, skills challenge, tre-point shootouts, autografsessioner, optrædener med Karl-Anthony Towns og Indiana Pacers maskot, Boomer, NBA dunkshows, live DJ's, NBA merchandise giveaways, prisoverrækkelser og meget mere.

Tilmelding for hold til turneringen er nu åben på nba3xodense.com, og spillere opfordres til at tilmelde sig med det samme, for der er begrænset antal pladser ledige.

Hvis man ikke selv har ambitioner om selv at spille, kan man opleve gratis topunderholdning og konkurrencer fra NBA hele weekenden på pladsen.

Kontaktinformation

Søren Brønserud, Konsulent, Odense Kommune, tlf. 30913646, sobro[at]odense[dot]dk

Maik Matischak, Senior Director - Communications, National Basketball Association, tlf. +44 (207) 420-8952, mmatischak[at]nba[dot]com

Læs mere om samme emne