PR-resultat: For 25 mio. kr. fynsk synlighed på vores vigtigste nærmarkeder

Torsdag 02. februar 2017
VisitDenmark har opgjort 2016-resultatet for PR-indsatserne på det norske og tyske marked.

På det tyske marked har indsatsen resulteret i 246 omtaler af Fyn og Øerne svarende til en samlet annonceværdi på 21,7 mio. kr. På det norske marked er resultatet 53 omtaler og en samlet annonceværdi på 4 mio. kr.

–PR-indsatsen er med til at bygge et vigtigt kendskab op på vores vigtige nærmarkeder, siger Sandra Neelmeyer, Marketing og Communication Manager i Destination Fyn Klyngen. -Et kendskab, som er forudsætningen for, at vi kan sælge de varer, vi har på hylden og øge antallet af turister.

-Det er værd at bemærke, at de tyske medier særligt interesserer sig for de unikke naturoplevelser, vi har at byde på, men også fremhæver de gode råvarer, gourmetoplevelserne samt muligheden for at besøge slotte og herregårde, siger Sandra Neelmeyer. På det norske marked, er det kvalitetsfødevarerne og de mange gode spiseoplevelser, som primært fanger de norske journalisters opmærksomhed.

Se et udvalg af den presseomtale Fyn har fået i 2016.

Se de samlede presseresultater for det tyske og norske marked her

Læs mere om samme emne