Sådan får du flere cykelturister og tjener penge på dem!

Onsdag 10. maj 2017

Som led i Bike Island 2020 indsatsen inviterer Destination Fyn Klyngen den 22/6 til Destination Fyn Klyngen Academy i form af gratis salgskursus for dig, der vil have (endnu flere) cykelturister! Formålet er at gøre de fynske virksomheder klar til sæsonstart. Målgruppen er for alle; overnatningsudbydere, attraktioner, restauranter, turistbureauer m.fl.

Så kunne du tænke dig at blive god til at tænke i SALG FØR, UNDER og EFTER, cykelturisternes besøg?

Vil du have input til, hvordan du giver cykelturisterne den rigtige service, så de kommer igen og tager hjem og reklamerer for deres gode oplevelse hos dig? Så riv en dag ud af kalenderen og få viden om:

•  Hvad der kendetegner cykelturister anno 2017 – der er mange slags – lær at spotte dem!

•  Hvordan du tiltrækker, servicerer og tjener penge på cykelturister

•  Hvordan du kan bruge storytelling – det at sælge sig på den gode historie – til at skabe opmærksomhed

•  Hvordan du kan opmuntre til merkøb og genkøb

•  Hvor du med fordel kan markedsføre dig over for cykelturister

Kursusleder er Johanne Bugge, der i flere år har arbejdet med forretningsudvikling inden for turisme.

Johanne Bugge er kendt for at være en meget inspirerende og engageret kursusleder, der altid underviser med godt humør og et glimt i øjet. Johanne vil sørge for, at alle deltagere får gode salgs- og serviceråd med hjem til egen virksomhed og lidt at tænke over!

For mere information om Johanne Bugge:  www.johannebugge.dk

På dagen kommer du også til at møde Michael Andersen, ejer af Danish Biking og ekstern konsulent for Destination Fyn Klyngen, som har et indgående kendskab til Fyn. Langeland og Ærø som cykelferiedestination og stor erfaring med at arbejde med internationale turoperatører. Michael vil dele ud af sin viden om, hvordan man som virksomhed håndterer turoperatører og hvad de lægger vægt på.

Arrangementet finder sted i Forskerparkens auditorium den 22/6 kl. 9-16. Der plads til 75 deltagere og pladser fordeles efter først til mølle princip. Partnere i Destination Fyn Klyngen er dog sikret plads. Destination Fyn Klyngen byder på sandwich, kaffe og the i løbet af dagen. Tilmeld dig til det gratis kursus

 

Læs mere om samme emne