Sport Event Fyn søger ny eventmager

Torsdag 09. marts 2017
Erfaren og målbevidst eventmager til Sport Event Fyn

Har du lyst til at arbejde med en række spændende og udfordrende opgaver omkring planlægning og koordinering af internationale sportevents?

Sport Event Fyn – en del af Udvikling Fyn - søger en ny handlekraftig og forretningsorienteret medarbejder med erfaring inden for projektledelse, marketing og eventafvikling. 

Vi søger en fagligt stærk og ihærdig projektleder, der bliver en central del af det team, der skal implementere vores ambitiøse strategi på sporteventområdet. 

Kvalifikationer                                                                                                                                 

Vi regner med, at du har minimum to års erfaring med eventarbejde inden for sports- eller kultursektoren og kan dokumentere synlige resultater fra tidligere projekter. 

Derudover vil vi lægge vægt på, at du har:

  • evnen til at arbejde målbevidst og strategisk med en event
  • en forretningsmæssig tilgang til eventarbejdet (fokus på effekt- og værdiskabelse)
  • erfaring med markedsføring og PR-arbejde
  • stærke kommunikative kompetencer
  • evnen til have mange bolde i luften på samme tid
  • kendskab til opbygningen og aktørerne på eventmarkedet og i den danske foreningskultur 

Du er viljestærk og evner at sætte tempo og fremdrift i de opgaver, du beskæftiger dig med. Du er god til at motivere kolleger og samarbejdspartnere og til at skabe positive relationer i mødet med forskellige interessenter. 

Du har en proaktiv, ambitiøs og kvalitetsbevidst tilgang til løsning af arbejdsopgaver – og er en sikker afslutter. Endelig er det helt afgørende, at du er en team-player og besidder en stærk vilje til at gøre en forskel. 

Om stillingen 

I stillingen vil du arbejde med ansvaret for en række opgaver ifbm. udvalgte sportevents, som afvikles på Fyn. Herunder: 

  • Planlægning og koordinering i samarbejde med arrangørerne (ex. nationale idrætsforbund og/eller kommercielle partnere) og de lokale venues om at sikre optimale betingelser for succesfulde arrangementer.
  • Fokus på aktiveringstiltag, der udnytter de respektive events’ potentialer og forøger effekterne af arrangementerne ifht. både erhverv, turisme og øens borgere.
  • Synlighed og promovering af Sport Event Fyn såvel som de respektive events.

Løn og ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fast/fuldtidsstilling med aflønning efter gældende overenskomst, kvalifikationer og erfaring.

Arbejdssted vil være Udvikling Fyns kontor i Forskerparken i Odense.

Vi tilbyder vores medarbejdere

  • Selvstændigt arbejde og planlægning af egen arbejdsdag
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på at fremme motivation og arbejdsglæde hos den eneklte medarbejder
  • Rammerne til en god balance mellem arbejde og privatliv
  • Sundhedsordning, der bl.a. indebærer gratis fysisk som psykisk behandling af både arbejdsmæssige som private forhold
  • Betalt kvalitetstid sammen med en eller flere kollegaer i arbejdstiden, som f.eks. yoga, løb mv.
  • Frugtordning
  • Betalt frokostpauser
  • Flekstid og god mulighed for individuel ferieafholdelse 
  • 6 ugers ferie, hvoraf den 6. ferieuge enten kan udbetales eller overføres til næste ferieår
  • 2 - 3 årlige medarbejderarrangementer

Ansøgningsfrist og kontakt          

Ansættelse sker med virkning snarest muligt. Samtaler forventes at blive afholdt fredag den 24. marts og mandag den 27. marts.

For yderligere oplysninger om stillingen kan Rasmus Hessum, Chef for Sport Event Fyn kontaktes på e-mail: rhh[at]udviklingfyn[dot]dk eller mobil 29 33 54 25

Om Udvikling Fyn                     

Udvikling Fyn er et offentligt partnerselskab stiftet med det formål at skabe jobvækst og omsætning på Fyn. Selskabet blev stiftet i 2012 af fem fynske kommuner (Assens, Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Odense), der også i dag udgør ejerkredsen. Udvikling Fyn har en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk og de fem borgmestre i ejerkommunerne – med bestyrelsesformand Jens Heimburger i spidsen.

Udvikling Fyn har knap 50 ansatte med arbejdssted i Forskerparken i Odense. 

Se stillingen online her

Læs mere om samme emne