ITU Multisport World Championships 2018

5 VM'er på en uge på Fyn og masser af sideevents for både deltagere og publikum. Sådan lyder opskriften på ITU Multisport World Championships 2018, som er den største internationale sportevent på Fyn nogensinde.

Odense, Svendborg og Middelfart er værtsbyer for ITU Multisport World Championships 2018, som er den største internationale sportevent på Fyn nogensinde, hvor det forventes, at der deltager op mod 5.000 nationale og internationale atleter. 

Danskerne har således en kæmpe folkefest i sigte, når Fyn bliver vært for hele fem verdensmesterskaber og en sportsfestival, som løber af stablen i perioden fra den 6. – 14. juli 2018. Her ligger Fyn nemlig vand, veje og broer til nogle af verdens bedste atleter i henholdsvis triatlon, cross triatlon, duatlon, aquatlon og aquabike. Festivalen er dog ikke kun for verdenseliten, men også for sportsglade motionister. I den forbindelse er hensigten med den enorme sportevent således at pakke de fem verdensmesterskaber og mange sideevents ind i kæmpe festival, hvor sportsglade motionister såvel som eliteatleter fra hele verden samles om sport, livsglæde og fest i en hel uge i sommeren 2018.

Den spritnye event sker på baggrund af et samarbejde mellem Sport Event Fyn, Sport Event Denmark, Dansk Triatlon Forbund og de fynske triatlonklubber.

Datoerne for de fem VM’er:

7./8. juli i Odense Duatlon: Løb-cykling-løb (10km – 60km – 10km)
10. juli i Svendborg Cross Tri: Svømning-cykling-løb (afvikles i terræn: 1500m – 40km- 10km)
12. juli i Odense Aquatlon: Løb-svømning-løb
14. juli i Odense Aquabike: Svømning-bike (4000m – 120km)
14. juli i Middelfart/Odense Svømning-cykling-løb (4000m – 120km – 30km)

Læs mere om samme emne